Mads Rye

PORTRAITS

Der er til alle tider blevet udført portrætter. Fra de fleste gamle kulturer kender vi portrætter af kvinder og mænd hugget i sten eller malet på

mangeartede overflader. I renaissancen opstod, blandt malere som Rafael, Leonardo da Vinci, Tizian, Michelangelo og Van Dyke, teknikker så

sofistikerede, at de for nutidige kunstnere næsten er uopnåelige.

 

Fra den tid og frem til det tyvende århundrede med modernismens indtog, blev der lagt lag på lag af erfaringer hos generationer af portrætmalere,

der startede som lærlinge hos gamle mestre, og som siden selv oplærte nye elever. Generationer af paver, konger, prinsesser, fyrster, adelige, købmænd

og andre betydningsfulde kvinder og mænd blev portrætterede af disse malere, og trods skiftende stilarter byggede malerne oven på hinandens erfaringer.

 

I begyndelsen af det tyvende århundrede med impressionismens og ekspressionismens og siden det abstrakte maleris opståen, blev der vendt op og

ned på portrætmaleriet. De gamle teknikker blev glemt. Det tekniske figurative portrætmaleri forsvandt. Nye udtryk og teknikker opstod. Men efter en lang

periode, hvor portrættet i mange tilfælde var overladt til fotografer, er der i udlandet, men også i Danmark, opstået en fornyet interesse for portrætmaleriet.

 

Specielt det figurativt realistiske portræt af høj teknisk kvalitet har fået stor opmærksomhed og er i høj kurs. Mange har forstået, at et portrætmaleri

bibringer en familie eller et firma historik. Det fortæller en historie og skaber kontakt til fortiden, samtidig med at det rækker ud mod fremtiden og

de nye generationer.